Peter Fischer

Weblog om familie, arbejde, bilen og nettet

"Ballongreve af Ejby"

Skrevet af Peter Fischer • Lørdag d. 15. juli 2006
Onsdag d. 12. juli 2006 vil uden tvivl være en af de dage i ens liv som man ikke glemmer foreløbig. Den første tur i Luftballon blev aflyst pga. regn og blæst, men onsdag d. 12. juli 2006 kl. 18.30 var vejret skyfrit og der var stort set ingen vind.
Luftballon klargøres af www.balloneventyr.dk og proviant indtages


Vi var tre fra Q8 Lynge, nogle farisærer fra Hytex, samt et par stykker fra Irma og Danske Spil - i alt 14 personer i kurven. Vi kiggede vist alle lidt mistroisk på den der "lille" gule trailer som efter sigende skulle indeholde kurv, ballon, gas og andet kritisk udstyr. Kunne det hele være virkelig være der, eller kom der en stor lastbil om lidt med resten? Men den var god nok - det hele var inde i den lille gule trailer :-)

Efter at kurven var blevet klargjort med gasbrænderne så var det tid til at pakke ballonen ud.
Luftballonen pakket ud. Dog er den slet ikke strakt ud i længde og bredde.


En del blev sat i sving med at trække ballonen ud, samt mig og en anden fik til opgave at holde ballonen åben så de kunne blæse ballonen op med 2 stk. temmeligt store blæsere med alm. luft. Jeg skal lige hilse og sige at når ballonen er ved at være fuldt blæst op så ruller den seriøst meget og man skal passe på ikke at blive "rullet over" af ballonen :-)

Når ballonen er blæst op med almindelig tempereret luft så starter man gasbrænderne op og begynder at varme luften op. Så var det tid til at tænde op for disse 4 x "Hans Jørgen" brændere (indforstået joke...). Efter ganske kort tid hvor alle ens nakkehår var brændt af så rejste ballonen sig :-)
Vi er ved at være klar. Luften i ballonen er varmet op og den rejser sig.


Så var det ellers op i ballonen med alle mand, hvorefter yderligere lidt opvarmning af luften resulterede i at ballonen steg til vejrs med imponerende fart. Man kunne ikke rigtigt kapere indtrykkene hurtigt nok og inden man fik orienteret sig i alle retninger var vi oppe i 600 meters højde. I denne højde ligner alt fuldstændigt modeljernbanetogs byggeri.
Sekunder fra liftoff


Jeg har aldrig fløjet i fly før så hvorfor ikke starte ens aero oplevelser med luftballon. Jeg har derfor svært ved at sammenligne det med det at flyve og kigge ud af vinduet. Men jeg er sikker på at følelsen ved at læne sig ud over kurvens kant og se direkte ned eller bare ud i horisonten 360 grader er noget ganske andet. Om ikke andet når der pludselig begynder at flyve flyvemaskinener i samme højde som ballonen (se galleri) :-)
Luftballon vue og skygge :-)



Selve flyveturen skulle have varet 30 minutter, men pga. manglende landingssteder så fløj vi i 1.5 time, hvilket der jo ikke var de store protester imod. En enkelt landmand protesterede vildt! mod at vi skulle lande på hans jord :-) Vi fandt dog til sidst et sted at lande - Ejby på syd/midtsjælland. Derefter blev vi døbt i champagne og kan herefter tituleres Ballongrever og Ballongrevinder :-)

Jeg vil afslutte med at sige at får man chancen for luftballon tur så slå til.

Se alle billederne i galleriet.

Peter Fischer, Ballongreve af Ejby