Peter Fischer

Weblog om familie, arbejde, bilen og nettet

Sneen faldt og vi var på dødemandsbakken

Skrevet af Peter Fischer • Fredag d. 30. december 2005
Sneen har som i resten af landet væltet ned de sidste par dage, og der skulle komme endnu mere nytårsaften.

Flashbacks: Minderne fra ens barndom med 4 meter høje snedriver, temperaturer omkring -20 i dagtimerne og snestorme der ingen ende ville tage vælter frem i hukommelsen.

Så dagen inden snestormen var vi så udspekulerede at investere i en sneskovl og en bobslæde af den klassiske slags. Og hvilken investering! :-)
Sofie forneden af den sorte piste


Så længe man ikke har mere end en lille havegang at slås med er det jo intet problem at rydde sne. Det er bare med at rubbe neglene.

Og eftersom jeg havde fri i ugen her mellem jul og nytår så skulle Sofie og mig selvfølgelig ud i sneen. Sofies førstehåndsindtryk var at hun ville da ikke ud i den sne der var mere end 2 cm højt, og med den netop afsluttede snestorm var det jo svært at finde et plet med lidt sne.

Men i fællesskab overvandt vi forhindringerne og vi begav os i snevejret. Op på den fine blå bobslæde og ud på bakkerne.

Også løjperne i den sorte kategori blev testet :-)

En lille detalje som endelig virker igen

Skrevet af Peter Fischer • Onsdag d. 28. december 2005
Næsten et år efter bilen var til stort service hos Fiat Virum, hvor værkstedet lovede mig at skaffe en sprinklerdyse som de så aldrig gjorde, så var jeg i dag i Ide Møbler for at købe sengeborde.

Og når man nu har et par dages ferie så trillede jeg lige forbi Tangholm i Hillerød.

Fin service, flinke folk og qvik (ja, sådan staves det i Q8) service.
31,- kroner måtte jeg slippe, men hvor dælen en fornøjelse med sprinklervæske i begge sider af forruden nu :-)